For at få udbetalt befordringsrefusion er der følgende muligheder:
Har du ingen uddannelsesaftale på grundforløbet og kører med offentlig transport
Skal du udfylde denne blanket: BEFORDRINGSREFUSION for elever uden uddannelsesaftale.
Blanketten udskrives, udfyldes og afleveres i elevadministrationen sammen med billetter og anden dokumentation.
Har du en uddannelsesaftale på grundforløbet
Skal du udfylde denne blanket: BEFORDRINGSREFUSION for elever med uddannelsesaftale.
Blanketten udskrives, udfyldes og afleveres i elevadministrationens postkasse på A-gangen.
Er i skoleoplæring
Skal du udfylde denne blanket: BEFORDRINGSREFUSION for elever med uddannelsesaftale og skrive SOP ved holdnavn, samt om man på skoleforløb eller i oplæring på skolen (praktik).
Blanketten udskrives, udfyldes og afleveres til SOP sekretæren i elevadministrationen.
Har du en uddannelsesaftale og går på hovedforløb eller moduler
Beløbet udregnes automatisk, og du skal ikke gøre noget.
Elevadministrationen indberetter beløbet til AUB, som udbetaler pengene til din mester. Du skal selv søge refusion hos din oplæringsvirksomhed.
Dit befordringstilskud svarer altid til billigste offentlige transportmiddel (undgomsbillet, hvis du er under 25 år) - også selvom du selv kører.
Det er dit ansvar at sørge for afregning af befordring. Udfylder du ikke blanketten, får du ingen penge refunderet. Det er derfor vigtigt, at du udfylder blanketten, inden dit skoleforløb er forbi.
Ingen befordringsrefusion hvis:
- Du ikke bor på skolen og ikke har en uddannelsesaftale - du kan dog søge ungdomskort på ungdomskort.dk.
- Du ikke har en uddannelsesaftale og kører i egen bil.
Ved spørgsmål omkring refusion kan du henvende dig til kontoreleven i elevadministrationen på A-gangen.