|
Rygning
Skoletiden er røgfri fra kl. 8.00 til kl. 16.00. Det betyder at du ikke må ryge, tage nikotinposer eller lign. i dette tidsrum, så længe du er tilknyttet skolen. Klik for mere info.
|
|
Studiekort
Når du starter på DJH, skal du have et studiekort. Du får hjælp af din underviser. Dit studiekort kan bruges til nøglekort samt betaling i bistro og café, hvor du også kan tanke det op. Mister du dit kort, kan du få lavet et nyt i elevinfo for 100 kr.
|
|
Påklædning
Når der arbejdes i værkstederne skal du bære sikkerhedssko! Det er desuden en god ide at bruge arbejdstøj, der tåler slid. Da vi er pålagt fra ministerierne højst at opvarme vores fællesarealer til 19ºC, anbefaler vi, at du iklæder dig varmt tøj.
|
|
Computer
Det er en fordel, hvis du medbringer din egen computer. Hvis du ønsker at anvende en af skolens stationære computere, skal du selv medbringe mus og tastatur. Computeren skal kunne køre Windowsbaseret software. For optimal brug, skal den have et antivirusprogram, og styresystemet skal være opdateret. Hvis du har en Mac, skal du være opmærksom på, at du ikke kan anvende alle skolens programmer.
|
|
Brug af mobiltelefon
Mobiltelefoner må ikke være et forstyrrende element i undervisningen. Derfor er det ikke tilladt at bruge mobiltelefonen i undervisningstiden, med mindre at det er godkendt af din underviser.
Du må desuden ikke bruge din mobiltelefon til at fotografere eller optage andre uden deres samtykke. |
|
Lommeregner
Vi anbefaler, at du køber en lommeregner, fx TI 30/HP30, som også sælges på DJH. Lommeregneren skal minimum have funktionerne: cos, sin, tan og X-1 (reciprok).
|
|
Forsikring
Vær opmærksom på, at DJH ikke har en forsikring, der dækker fx tyveri. Det er vigtigt, at du har en forsikring som dækker dine private ejendele, værktøj, computer m.m. Du kan låne et aflåseligt skab på DJH for et depositum på 100 kr.
|
|
App
Når du er på skolen, er det en god ide at følge med på skolens app: relesys. Her får du vigtige nyheder, du kan skrive med de andre på holdet og du kan se, hvad der er på menuen i bistroen. Se hvordan du kommer på appen her.
|